UDFORSK UDFORDRINGERNE

Hvad, hvordan og HVORHENNE?


Den reviderede lov for registrering af ledningsoplysninger (LER2) stiller nye krav til ledningsejernes udlevering af ledningsoplysninger. Indgangsbilletten til LER2 er en digital vektorbaseret ledningsregistrering.

Med en ambition om at være LER2 parat ledningsejer, står Banedanmark med en omfattende opgave med at konvertere eksisterende rasterbaserede ledningsplaner til vektorbaserede ledningsoplysninger. Vel og mærket en konvertering hvor det er essentielt at kvaliteten af ledningsregistreringen bevares.

Det er en kompleks opgave som består af mange forskellige udfordringer, hvor løsningen består af forskellige delløsninger og processer, der tilsammen kan bringe Banedanmark i mål med digitaliseringsudfordringen.

Den samlede digitaliseringsopgave omfatter meget forskelligartede ledningsplaner. Nogle ledningsplaner er simple, ajourførte og overskuelige, mens andre er komplekse, gnidrede og svære at tolke… Og så er der alle variationerne mellem yderpunkterne.

Første skridt i automatiseringsprocessen er at kende det materiale der skal digitaliseres. Vores bidrag er et værktøj til analyse af ledningsplanernes kompleksitet gennem en kompleksitetssignatur. Værktøjet er udviklet i sin første version og vil blive demonstreret til det afluttende event. Tag et smugkig på værktøjet her.





GEOREFERERING

Fra kilometrering til koordinater i UTM 32N (ETRS89)

VEKTORISERING


Ledningsoplysningerne skal vektoriseres – fra raster til vektor

ATTRIBUTTER

Fra tekst til attribut tilknyttet de vekoriserede ledningerne

TOPOLOGI

De vektorbaserede ledninger skal hænge sammen – også på tværs af ledningsplanerne

STØJ

Irrelevant informationer skal undlades eller fjernes – f.eks. grundkort

SORTERING & OVERBLIK

Ledningsplanerne indeholder forskellige udfordringer = forskellige værktøjer


  HVORNÅR?



DATERING

Ledningsplanernes alder strækker sig over en lang årrække, hvor de ældste
er mere end 100 år gamle.

Gennem tiden har konventionen for datering af ledningsplanerne løbende ændret sig.

Nedenfor ses eksempler på hvordan planerne er dateret. Nogle planer er dateret
med maskinskrift mens andre er med håndskrift. Nogle har et tegningshoved med
angivelse af godkendelsesdato og andre har ikke.

Er der en sammenhæng mellem alder på ledningsplanen og aktualiteten af
ledningsinformationerne – eller er ledningsplanerne løbende blevet ajourført?






  HVOR ER VI?

HVOR ER VI - GEOREFERERING?

Det ultimative mål er færre graveskader på ledningerne, så der i sidste ende
bliver færre forsinkede tog. Det kræver at vi ved hvor ledningerne er placeret -
men hvordan læser vi det på planerne?

Hvilke oplysninger er der på ledningsplanen som kan anvendes til georefereringen?

• Ofte er der angivet kilometrering på planerne – men på hvilken banestrækning?
• Er der angivelse af koordinatsystem?
• Er der grundkort med på ledningsplanen? Hvornår er dette grundkort i givet fald fra?
• Peger Nordpilen altid op?


Hvordan noteres kilometrering? Prøv at finde planens placering på kortet ↓








  HVAD SER VI PÅ?


KOMPLEKSITET


Banedanmarks ledningsplaner er gennem tiden udført af forskellige leverandører som har benyttet deres egne standarder for tegningsopsætning hvorfor ledningsplanerne er uensartede. F.eks. er tegningsopsætning, signaturerne og farverne på ledninger ikke den samme på alle ledningsplaner. Den første officielle tegningsstandart blev introduceret af Banedanmark i 2015.

Digitaliseringsopgaven kompliceres yderligere af at mængden af information varierer ledningsplanerne imellem og ved at de forskellige forsyningsarter blandes sammen på den enkelte plan.

På nogle planer er informationsmængden så massiv at det har været nødvendigt at skrive tekster henover de øvrige kortobjekter.

I en del af planerne kombineres ledningsinformation med tværsnit af banen. Disse informationer skal håndteres forskelligt i digitaliseringsprocessen.





    map



FIND DEN LØSNING


Automatisk digitalisering er et ambitiøst mål og det udgør samlet set en kompleks problematik bestående af mange forskellige udfordringer - udfordringer, som vil udfolde sig i alt deres skønhed når vi får gravet os ned i dem.

Det vil være fantastisk hvis der er et quickfix, men det er næppe tilfældet. I stedet vil metoden af en lang perlerække af delløsninger, som tilsammen kan bringe Banedanmark i mål med digitaliseringsudfordringen.

En række af udfordringerne kan klares med automatiske processer, nogle processer skal hjælpes på vej, mens de sidste udfordringer kan være så komplekse at det de må klares manuelt.

Metoden vil bestå af delelementer som allerede er udviklet og delelementer som skal udvikles. Banedanmarks konkurrence vil bidrage med nogle af disse elementer. Hvilken sammenblanding som er den rigtige, afhænger af de succeskriterier Banedanmark opstiller for digitaliseringsopgaven.

Er succeskriteriet:
• bevaring af kvalitet i ledningsregistreringen
• laveste pris
• tidsplan
• graden af automatisering
•...
eller måske en kombination af disse

Den store variation af kompleksiteten af ledningsplanerne betyder at det næppe er hensigtsmæssigt at anvende den samme metode til digitaliseringen af alle ledningsplanerne.

Uanset valg af succeskriterier og sammensætning af metode, så anbefaler vi at Banedanmark begynder med de simpleste ledningsplaner først og så skrue op for kompleksitetsgraden efterhånden som der indhentes erfaringer og digitaliseringsmetoden udvikles og modnes.

Vores konkrete bidrag til digitaliseringskonkurrencen er et værktøj til at analysere og sortere ledningsplanerne efter kompleksitet.







LÆS MERE OM VÆRKTØJET

KLIK HER



Copyright © All rights reserved | Colorlib